
Jeg har arbejdet mange steder i verden, men en af de mest særlige oplevelser var i Caribien. Med base i Clearwater og Tampa Bay i Florida lavede jeg mad for private gæster ombord på krydstogtskibe, katamaraner og sejlbåde, der sejlede rundt mellem de caribiske øer.
Jeg har været heldig at opleve meget, men to oplevelser skiller sig særligt ud.
Den ene var som den første kok ombord på det norske sejlskib M/S Christian Radich, hvor vi deltog i den internationale Cutty Sark Tall Ships Race og sejlede fra New York til Aalborg via Shetlandsøerne, Bornholm og Göteborg.
Den anden var at være med til at stå for maden til Oscar-uddelingen i 2005, hvor jeg blandt andet tilberedte retter til gæster med særlige diæter og var en del af afviklingen af den store gallafest.
Jeg er nok mest kendt for at kunne skabe velsmagende mad – også når rammerne eller råvarerne er begrænsede. Gennem mange års rejser og arbejde i forskellige lande har jeg samlet inspiration fra mange madkulturer, som jeg tager med ind i køkkenet hver dag.
Det, der driver mig mest, er at se mennesker nyde det, jeg laver. Jeg elsker også at udfordre gæsterne og introducere dem til smage og retter fra andre dele af verden. Ikke alt rammer plet hos alle, men hvis maden kan få folk til at opleve noget nyt, har den allerede gjort en forskel.
Jeg er uddannet røgdykker til olieplatforme og passagerskibe – og så har jeg tidligere været aktiv windsurfer.